En facebook-opdatering

I april delte jeg dette på facebook. I konfirmationsperioden, hvor forældre og bedsteforældre poster fotos af deres børn og børnebørn – og hvor der, syntes jeg, i højere grad end ellers var opslag om børn, påmindelser om, hvor fantastisk det er at have en datter osv. – i den periode fik jeg brug for at “vise Sara frem”. Igen. Hun er stadig min datter:

16. april 2010. Sara er til fødselsdagskagebord på Rådhuspladsen sammen med veninder – det er dronningens 70-års fødselsdag. Jeg sidder under askeskyen i Istanbul, på vej hjem fra Nepal. Vi mailer sammen om små og store ting. Ingen af os ved (heldigvis), at hendes liv slutter om lidt over 3 måneder. Jeg deler billedet af to grunde. Dels fordi jeg ser det hver dag, har printet det og sat det i ramme. Og her i april har jeg tænkt ekstra meget om “dengang”. Dels deler jeg det, fordi forældre deler fotos af deres børn og børnebørn Især her i foråret. Og alle de opslag med “Børn er det bedste i livet.” – “Børnebørn er livets gave.” – Eller “Del, hvis du har en datter, som du elsker overalt i verden.” Ikke, at jeg har noget imod noget af det. Vil vel bare gerne slå fast: Ja, jeg elsker stadig min datter højt – selv om hun ikke er her.

2 thoughts on “En facebook-opdatering

  1. Lene Bagger

    Kære Benthe
    jeg har læst din gribende bog “Efter Sara” netop i dag, .
    Jeg er dybt berørt.
    Inden jeg skriver mere har jeg lige brug for at vide om dette bliver vist andre steder ?
    Mange hilsner
    Lene

    Svar
    1. Benthe Forfatter

      Kære Lene

      Tusind tak for din tilbagemelding om bogen. Du må undskylde, at jeg ikke har svaret før, men jeg roder i det der med kommentarer, fordi jeg ikke har fundet ud af, hvordan jeg udelukker spam, som sniger sig ind – med alt fra salg af viagra til komplet uforståelige. Derfor tjekker jeg ikke så tit.
      Jeg tror, at kommentarer kun kan ses, hvis jeg udgiver dem. Men hvis du vil være helt sikker, kan du skrive til min mail bln@mail.tele.dk

      Venlig hilsen Benthe

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.